Jeg har lidt travlt her inden nytår med at opnå mit mål om at få gnavet mig igennem ti bøger inden året slutter.
Er pt halvbesat af Søren Vases erindringsbøger om hans opvækst på den jyske hede mellem 1920erne og 1940erne og hvordan det var at leve i intens fattigdom, på golde jorde og være påvirket af krig og kriser gennem det meste af sin opvækst. Er man naturelsker, så er hans bøger et must. Han beskriver heden og dets dyr og mennesker med en dyb kærlighed og et meget malerisk sprog, som man kan drømme sig væk i. Menneskenes fandenivoldskhed er også indsigtsfuld at opleve. Hans reflektioner over hvordan det er svært at holde fast i sin medmenneskelighed hvis man ikke selv har det godt og ligeledes, hvor krigerisk og forkælet man kan blive hvis man har fået tingene for nemt er meget relaterbare. Han har nogle stadig meget samfundsrelevante kommentarer til det dengang moderne samfund i 70erne og er især kritisk overfor vores måde at behandle naturen og hinanden når vi ikke på samme måde skal kæmpe at overleve. Han var i sin levetid, i øvrigt skoleinspektør og har også en håndfuld gode og begavede kommentarer til skolegang og de vanskeligheder det er for børn at give en stor del af deres barndom væk til skolebænken. En meget klog, vittig og poetisk mand der desværre kun skrev seks bøger og jeg har allerede ædt to af dem og er ved at kaste mig over en tredje.
Hvad går I andre og gnaver i for tiden?
Jeg er i gang med “the idiot” af Dostoevsky. Jeg har en læseudfordring med nogle venner, hvor der er 10 selvvalgte obligatoriske. Jeg valgte så at lade min kæreste vælge mine obligatoriske, hvor jeg så skulle gætte dem ud fra de obligatoriske krydser de giver. Hvilket har resulteret i at mindst 9 af de 26 bøger, jeg har læst I år har været fra 1800 tallet, og at jeg allerede har læst “crime and punishment” i år. Så det er godt nok hårdt at skulle gennem endnu en Dostoevsky… I det mindste ved jeg at det er en af de obligatoriske, og at det er den sidste.
Så for også at kunne læse noget når jeg er træt, er jeg også igang med “Det lille hus på prærien” af Laura Ingalls Wilder. Det er simpelthen sådan en hyggelig serie, som virkelig god øt beskriver livet den gang, og forklarer meget godt hvordan folk har klaret sig med det naturen gav, i stedet for at få alt importeret.