Som jeg skrev for en lille måneds tid siden, så har jeg købt mig en Framework laptop, som jeg nu har fået hjem. Hvis du ikke ved hvad Framework er, så er det en laptoproducent, der laver laptops der fra bunden er designet til at kunne repareres og opgraderes af brugeren. Desuden så kan man selv vælge hvilke porte man vil have i sin laptop. Man kan både have ethernet, SD-kortlæser og HDMI. Og meget utraditionelt kan man endda smide USB-A porte i sin bærbare!

Jeg skal gerne indrømme at det har været svært at vente, så jeg er meget glad for at den nu endelig er kommet hjem. Jeg endte med at købe en Framework 13 med AMD Ryzen 7 7840U og 2.8K skærm, og så købte jeg et sæt 2*32 gb ram til den. Jeg havde egentlig tænkt mig at købe 32 gb, men så så jeg at Computersalg havde et tilbud, så 64 gb faktisk ikke var så meget dyrere.

Nu skuffer jeg sikkert en del af jer, men jeg har altså smidt Windows 11 på, og ikke en Linux distro. Det kan godt være at jeg på et tidspunkt kommer til at dual boote med Ubuntu eller lignende, men for nu gider jeg ikke at bøvle med det. Jeg kommer i hvert fald ikke til at skifte fra Microsofts officepakke lige foreløbig, så kun at køre Linux bliver for besværligt.

Det er lidt irriterende, men Windows installation har ikke drivere til wifi-kortet i Frameworks Ryzen computere, og windows er begyndt at kræve at man logger på en microsoftkonto når man installerer Windows. Det kan dog omgås ved at oprette sit installationsmedie ved hjælp af Rufus, men jeg logger alligevel ind, så jeg brugte i stedet ethernetmodulet, som jeg købte med til computeren. Jeg kommer nok ikke til at have det modul i computeren hele tiden, men det kan godt være at jeg smider det i når jeg skal downloade meget store filer.

Under alle omstændigheder så kan jeg fortælle at android understøtter ethernet (ligesom det forresten understøtter ekstern mus og tastatur). Alle modulerne bruger jo usb c, så jeg var jo nødt til at teste ;)

  • Muffi@programming.dev
    link
    fedilink
    arrow-up
    5
    ·
    edit-2
    3 months ago

    Tillykke med din lækre laptop! KDE er så tæt på Windows som det kan blive, hvis du engang tør smide Windows-lænkerne :)

    EDIT: KDE har også et Apple-level godt økosystem på tværs af enheder, hvis du smider KDE Connect på din mobil.

    • SorteKanin@feddit.dkM
      link
      fedilink
      arrow-up
      2
      ·
      edit-2
      3 months ago

      Overvejende enig men personligt er jeg lidt irriteret over at hver skærm har sin egen task bar widget i KDE og man skal manuelt indstille dem til at være ens hvis man vil have det sådan. Der synes jeg Windows gør det smartere. Der er også noget mærkeligt over fastgjorte ikoner på task baren.