Gid det var så nemt for alle os andre, hvis vi lavede fejl på vores årsopgørelser 🙃
Folketingets formand, Søren Gade (V), skriver i en mail til Ekstra Bladet, at det ikke kommer til at koste skatteyderne penge, da “pengene allerede er afsat og udbetalt”.
What? Kommer ikke til at koste noget? Hvad med den skat der skulle have været betalt? Med de lønninger en MF’er har, så må der være tale om topskat. Nu er der desværre et skatteloft, velsagtens et resultat af den skat MF’erne og deres venner ellers skulle betale, på 52,07%. Det er altså 2.603.500 kr som Hr Gade der afskriver.
Med et vederlag i 2024 på 1.750.241,21 kr (det samme som statsministeren https://www.regeringen.dk/om-regeringen/hvad-tjener-en-minister/) så er det alligevel flot at man kan anse knap en million mere for det rene ingenting. Søren Gade er søreme stor i slaget.
Followup rant:
Hvad med om vi ændrede lidt på vederlaget for folketingets medlemmer? Fx max 90% af den løn man tjente da man blev valgt, dog begrænset til 30.538,5 kr pr måned (det er 150% dagpengesatsen). Bliver man valgt direkte fra uddannelse, eller har man ikke haft 2 års lønnet arbejde inden for de sidste 3 år, så 150% af dimittendsatsen for voksne, svarende til 18.967,5 kr. Samme ordning for ministre, der dog bør have en repræsentationskonto til tøj på 500kr månedligt, de skal trods alt kunne repræsentere Danmark, og må derfor gå i dansk outlet lidt oftere.
Det er væsentligt bedre vilkår end dagpengemodtagere, og man skal ikke engang skrive ansøgninger eller møde i a-kassen.
Jeg er fuld af andre gode idéer … eller i hvert fald fuld af idéer, men det her var en start. Men vent til jeg fortæller om min idé til en kollegieordning med fælleskøkken i Vordingborg, for de medlemmer der bor i postnummer 3700-3999 eller over 5999. Eller den om at give MF’erne lov til at købe periodekort på lige vilkår med studerende.
Hvad med om vi ændrede lidt på vederlaget for folketingets medlemmer?
Jeg har egentlig ikke noget imod at de tjener godt, også fint hvis det er mere end gennemsnittet. Det er ikke et nemt job, også psykisk og mentalt set.
Når det er sagt har jeg en lommeteori som jeg selv godt kan lide: Lad politikernes løn være baseret på medianlønnen i landet. Fx kunne den være 2 gange medianlønnen (men den præcise faktor er op til debat).
På den måde ville politikerne have et direkte incitament til at gøre medianlønnen så høj som mulig, hvilket jeg forestiller mig ville motivere dem til at sænke uligheden. Man kunne måske også inkludere en faktor for variansen i lønfordelingen for virkelig at give et direkte incitament for lavere ulighed, men medianen er måske god nok.
Det er ikke et nemt job, også psykisk og mentalt set.
Der er så mange job, der ikke er nemme. Plejepersonale på palliative afdelinger, der har død og smerte inde på livet hver eneste dag. Lærere og pædagoger på specialtilbud, der lever med daglige trusler og vold, børnene imellem og mod sig selv. Psykologer på krisecentre, der tager menneskelig smerte og tragedie med sig.
Listen af personer, der har jobs med store psykiske påvirkninger er lang og uudtømmelig, men folketingspolitikeren, der sjusker lovene igennem https://www.altinget.dk/artikel/svm-haster-rekordmange-love-igennem-lovkvaliteten-er-presset, kan jeg ikke se skulle stå særligt højt på listen.
Edit: lige en ting mere, i bedste Colombo-stil
På den måde ville politikerne have et direkte incitament til at gøre medianlønnen så høj som mulig, hvilket jeg forestiller mig ville motivere dem til at sænke uligheden.
Det er i og for sig tankevækkende, at vi godtager præmissen om, at folketingspolitikerne ikke allerede er motiverede til at gøre det. For det gør de fleste af os vidst. Så må der da være noget galt.
Der er så mange job, der ikke er nemme.
Det lyder som om du argumenterer for at faktoren bør være 1, så lønnen er lig medianlønnen. Så ville de få nogenlunde det samme som alle andre. Det kunne jeg også godt stå ved. Jeg er mest bange for at det ville være nemmere at købe politikere for færre penge og at det også ville være nemmere at trække politikere ud af politik og ind i private topstillinger. Men ved ikke hvor stort et problem det ville være, det er jo meget hypotetisk det her.
Det er i og for sig tankevækkende, at vi godtager præmissen om, at folketingspolitikerne ikke allerede er motiverede til at gøre det. For det gør de fleste af os vidst. Så må der da være noget galt.
Jeg tror absolut ikke at alle politikere er motiverede til at sænke uligheden. Højrefløjen især tror jeg ikke ser ulighed som et stort problem. På højrefløjen (og nu håber jeg ikke at jeg misrepræsenterer for groft) tror jeg i bedste fald det ses som nødvendigt onde og i værste fald som en økonomisk bonus (en ide om at et ulige samfund er mere effektivt og har bedre økonomi og sådan).
Men uanset det tror jeg ikke man skal undervurdere økonomisk motivation. Hvad er det du mener er galt? Mener du at vi bare burde vælge bedre politikere der ikke er motiveret af penge? Sådan et utopi tror jeg ikke rigtig er muligt.
Hvis vi betalte dem mere i løn ville vi måske få de polikere vi betalte for. Nu får vi de politikere som industrien betaler for og det gavner kun de få.
Det er jo allerede argumentet for den løn folketingets medlemmer får nu. Det virker tydeligvis ikke.
Men det kan vi let fixe, eksempelvis med lidt inspiration fra div indkomstkontroller i SU og boligstøtten. I stedet for at betale mere, så betaler vi mindre, og bruger alle de sparede penge på kontrol.
at det ikke kommer til at koste skatteyderne penge, da “pengene allerede er afsat og udbetalt”.
Den udtalelse faldt jeg også over i DRs dækning, det viser lidt hvor langt væk politikere er fra den almene dansker, de ser jo ikke noget forkert i det. Havde vi andre snydt i skat så havde de ikke slået en streg over det med bemærkningen om at pengene var afsat og udbetalt, og det kommer ikke til at koste skatteyderne penge? Hvor kommer de penge fra? har de et magisk sted derinde hvor de ikke får pengene fra skatteyderne?
Politikerne er åbenlyst ikke deres ansvar voksent i forhold til at lave regler for dem selv. Vi bliver simpelthen nødt til at få en uvildig part til at stå for politikernes økonomi.
Det ville jo kræve en grundlovsændring så det kommer nok ikke til at ske.
Hvem skulle forresten bestemme økonomien for den uvildige part så? Det er jo sådan lidt et uendeligt problem.
Jeg tænker det må være muligt at lave et system som minder om overenskomstforhandlinger, som jo ofte fremhæves som et helt centralt begreb i den danske model. Af uransagelige årsager står politikerne udenfor arbejdsmarkedet og skal derfor kun forhandle med sig selv. Hvem politikermarkedets parter skal være ved jeg ikke. En blanding af arbejdsgivere, fagforeninger og mavesure kværulanter som mig selv måske?
Puha det lyder svært og besværligt 😅. Jeg ved ikke rigtig hvordan du kunne gøre det. Jeg kan ikke rigtig se det for mig.
Lyder det meget sværere end almindelige overenskomster? Det er vel bedre at gøre noget svært og besværligt i stedet for at have en gruppe, som selv bestemmer deres løn og arbejdsbetingelser. En gruppe som kan sløjfe en skat, de ikke har lyst til at betale.
Det lyder sværere fordi det jo er folketinget der laver lovene og at have nogen der bestemmer over folketinget på den måde lyder underligt. Altså hvordan vælger du fx hvem der skal være i disse forhandlinger? Altså hvis folketingets medlemmer sidder på den ene side af forhandlingsbordet, hvem sidder så på den anden side? Jaja, “en blanding af arbejdsgivere, fagforeninger og mavesure kværulanter”, men hvem specifikt? Vel ikke alle fagforeninger i landet? Vel ikke alle arbejdsgivere? Vel ikke alle mavesure kværulanter? Men hvis ikke alle, hvem så? Skal der være endnu et valg omkring det? Bliver det så et slags to-kammer system? Hvem skal bestemme disse menneskers kompensation/løn for at udføre disse forhandlinger?
Det er disse slags spørgsmål jeg mener når jeg siger jeg ikke rigtig kan se det for mig?
Det er ikke meningen, at de skal bestemme over folketinget, men de skal være med til at forhandle rimelig løn- pensions- og skatteforhold sammen med folketinget. Noget som folketinget tydeligvis ikke selv er i stand til. Måske skal de forskellige foreninger sættes til skabe et samarbejdsorgan, hvis det ikke allerede findes, hvori man udvælger et vist antal forhandlere, som repræsenterer resten af samfundet og forhandler med et udvalg af folketinget, som repræsenterer de forskellige partier. Jeg mener opgaven er så vigtig for tilliden, at vi som samfund må en måde at få det til at fungere på.
Den er sgu lidt slesk. Når politikerne laver sådan en fejl så glemmes den og loven rettes ind. Men hvis det var sket for andre ville det absolut ikke kunne blive fejet ind under gulvtæppet på den måde. Fx alle de skatteproblemer med ejendomsvurderinger osv.
