• 121 Posts
  • 1.66K Comments
Joined 3 years ago
cake
Cake day: June 6th, 2023

help-circle
  • Nogen gange ser man serier man nærmest har glemt sekundet skærmen slukker. Jeg tog ned til bror er ikke en af dem.

    Den er lavet ud fra bogen “Jag for ner till bror” af Karin Smirnoff, og handler om en kvinde, Jana Kippo, der rejser tilbage til Nordsverige, hvor hendes bror, der hedder bror, er ved at drikke sig ihjel. Man følger hendes ageren i det indespiste og religiøse lokalsamfund. I løbet af de fire afsnit får man gradvist og ganske usødet fremvist traumatiske minder fra hendes barndom, efterhånden som hendes underbevidsthed selv fremkalder dem for hende.

    Serien er rå, barsk og ubarmhjertig. Personerne er nuancerede; der er ingen der udelukkende er gode eller onde, som mennesker på tv ofte skildres. Selvom den på overfladen handler om vold, overgreb, svigt, død osv - der er stort set intet der ikke bliver berørt - er den også enormt smuk og livsbekræftende. Hvad gemmer der sig under overfladen på den mørke socialrealisme? Hvad er det driver karaktererne fremad, trods deres dårlige ods, omsorgssvigt og misbrug?

    Når rulleteksterne i sidste afsnit kører ned ad skærmen, kan man let blive overvæltet af den realistiske brutalitet. Måske endda føle at det var i overkanten eller overflødigt for seriens budskab. Men når de mangfoldige dimensioner stille og roligt bundfælder sig, vil man, hvis man er en følsom sjæl som undertegnede, med blanke øjne åbenbares for, at serien parallelt med grusomheden, formår at handle mindst lige så meget som dyb kærlighed, omsorg, håb, lysten til forbedring og stædig, utrættelig livskraft.

    Det er ikke en serie man skal sætte på, hvis man vil stryges med hårene med en spand popcorn i skødet. Det er en serie man kan se, hvis man vil have beriget sine neuroner med et stykke nuanceret, smukt, overvældende og grusomt psykologisk, socialrealistisk kultur, der hænger ved i baghovedet dagen efter mens man kører på arbejde. Men tag lige en dyb indånding inden du trykker play.






  • min pointe er bare at der ikke er mange milliarder i at kurere diabetes.

    hehe det har du selvfølgelig ret i. Den overvejende kapitalmotiverede forskning og medicin, har dog blandt andet givet os moderne insulinregulerende medikamenter, der er bugspytkirtler fra svin meget overlegene. Den kapitalmotiverede forskning har indiskutabelt bagsider, og måske tvivlsom moral. Men hvor effektiv medicin havde vi uden den?

    Man kan dog lidt provokerende sige, at vi måske allerede har kuren mod de fleste eksempler på diabetes: Det er en livsstilssygdom ( i nok ca 80 - 90 % af tilfældene ). Kuren er rette livsstil. Og endnu bedre, en livsstil der ikke medføre sygdommen i første omgang. Heldigvis er forskningen ved at få øjnene en del op for det, hvor man førhen nok mere accepterede diabetes 2 som en kronisk lidelse. En god start ville imo fra politisk side være at gøre mere ved KRAM-faktorerne allerede i børnehaver og i folkeskolen. Kunne vi bytte kristendom ud med bevægelse? Motion i naturen? Dernæst i supermarkedet ved at fjerne slik og andet usundt fra hylderne omkrig kassen, og ved hæve priserne for alkohol og smøger. Der sker efterhånden også noget med forskningen i ultraforarbejdet - hvad det så end helt præcist er - mad. Anette sams, farmaceut og ph.d og tidligere ansat hos Novo Nordisk, er en af hjernerne bag wegovy, der er en kopi af kroppens naturlige tarmhormon GLP-1, og forfatter til bogen kroppen kan selv, nørder ret meget i hvad kost gør for vores kroppe, og hvordan man med rette kost kan manipulere produktionen af GLP-1 og dermed tabe sig.

    der er også dette studie i gang. Det vil undersøge om det er muligt at opnå og vedligeholde remission af type 2-diabetes ved hjælp af vægttab og livsstilsændringer.

    https://onlimit.org/about/about-project/

    Jeg tror slet ikke vi skal finde en medicin der kurerer diabetes to. Vi skal lære slet ikke at få den, ved at indrette måden vi lever på, på en måde, der gør, at vi ikke får den. Oplysning og samfundsstrukturelle ændringer. Vi lærer børn allerede i børnehaven at sidde stille i flere timer af gangen. I skolen bliver det endnu værre. Så kommer gymnasiet, videregående uddannelse og senere arbejdsmarkedet, hvor rigtig mange sidder stille i usundt mange timer hver dag. At lave god, uforarbejdet hjemmelavet mad tager tid, og med mindre mindst den ene part i et forhold tjener ret gode penge, har en husstand ofte ikke tid ( penge ) til at lave rigtig god og sund mad.





  • Udsigterne til at skovle penge ind mens patentet løber, er nok incitamentet til at virksomheder udvikler nye lægemidler. Jeg tror vores sundhedsvæsen ville se anderledes ud, hvis ikke firmaer kunne lukrere på sygdom. Vi bør nok acceptere de kapitalistiske motiver, og i stedet diskutere hvor grænserne skal gå. Et andet aspekt er global konkurrence. Hvis man i dk ikke kan tjene penge på medicin, går Danmark jo uden tvivl glip af en del penge og arbejdspladser.



  • Mine børns skole er medlem af dansk skoleskak. De pædagoger og lærere jeg har snakket om det med, ved det desværre bare ikke. Jeg ved det kun fordi jeg donerer til dansk skoleskak, og i den forbindelse har snakket med dem.

    Synes skak er et ret genialt spil. Ville ønske skolen gjorde mere ud af at udbrede det. På hjemmefronten prøver jeg at lære ungerne kærlighed for spillet, men det går virkelig dårligt. Begge unger synes det er et kedeligt spil.




  • Det er kun dig der kan vurdere om du har brug for et grafikkort i forhold til de spil du vil spille (eller hvad ellers du vil bruge grafikkortet til).

    Tænker ikke at jeg får brug for et dedikeret grafikkort. Ikke et kraftigt et i hvert fald. Spørgsmålet er nok mere om CPU + grafikkort er billigere eller dyrere end APU for samme ydelse.

    ikke har noget imod blæserstøj mens du spiller).

    Nej det kan jeg sagtens leve med. Det er bare mens jeg skriver feddit posts og generelt roder med computeren at der skal være stille :)

    vælge en overdimensioneret blæser til en CPU

    Tak for rådet. God ide.


  • God eftermiddag.

    Har forkælet mig selv med en ny Dell ultrasharp 4k skærm ( U2725QE ). Den afløser en 22" dell p2217h, som egentlig ikke fejler noget, ud over at den er lidt lille, lidt gammel, lidt kedelig i farverne og pixel agtig. Savnede lidt mere plads til at have flere vinduer åbent samtidig. Der er godt nok en verden til forskel på en moderne 27" 4k skærm og en næsten 10 år gammel 1k skærm. Dog kræver det også mere af min Lenovo p51 fra 2017 at trække GUI i 4k, så blæserne i den kører mere end de plejer. Giver det overhoved mening? Og så kan jeg ikke engang køre skærmen i 120 hz da maskinen vist ikke har thunderbolt 1.4 - tror jeg. Overvejer om det måske også er tid til at opgradere computeren. Ville dog bygge indmad i et gammelt kabinet jeg har stående, og så bare lade den bærbare være bærbar. Gamer ikke rigtig, og hvis jeg gør, er det højst sandsynligt noget 2d platform eller noget i den stil, så grafikken er bestemt ikke en prioritet. Har overvejet følgende HW:

    • APU: AMD Ryzen 5 8600G eller AMD Ryzen 5 8600G.
    • Køler: Noctua NH-U12S Redux ( Skulle være stille )
    • Bundkort: ASRock B650M Pro RS ( Blev anbefalet af en AI, ved intet om det )
    • Ram: Corsair Vengeance 32GB (2x16) 6000MHz CL30
    • SSD: WD Blue SN580 1TB NVMe
    • Strømforsyning: Corsair RM650e

    Gider denne sammensætning mening? Eller giver det mere mening med en dedikeret CPU og et grafikkort? Det er ret vigtigt for mig at det ikke larmer.

    Dejligt med noget sne BTW. Men lidt spændende køretur til arbejde i morges.