Venter på at høre fra udlejeren til det rækkehus kæreste og jeg har kig på. Min hjerne har kørt 180 i timen hele natten. Næsten ikke lukket et øje. Gået rundt i lejligheden som et dyr og drukket mælk, tændt stearinlys og slukket dem igen. Der var fremvisning kl 10. Jeg ved ikke hvor længe sådan noget varer. Vi kunne ikke komme med, men det par, der var hurtigere ude end os, er der vist eller har været der nu. Hvis de takker nej er den vores fordi udlejeren virkelig godt kunne lide vores profiltekst.

Jeg ved godt at det bare er et lille rækkehus, men jeg kan næsten ikke magte tanken om at vi ikke får det. Prøver at indstille mig på det. Også selvom min hjerne allerede har planlagt haven og hvor stueplanterne skal stå og at jeg vil begynde at bage igen når vi får en ovn, der faktisk virker. Har sågar tænkt over hvor højt et juletræ vi kan få og hvordan vi pynter det, når nu det bare er os to i år. Vi får den ikke. Vi får den ikke. Vi får den ikke. Men kaprifolie, jasmin og sommerfugle buske ville være så fedt, hvis man må plante. Vi får den ikke. Vi får den ikke. Gad vide om man må så kløver? Vi får den ikke. Jeg vil have at hele plænen er kløver! Vi får den ikke. Alle de små dyr og væsner jeg vil male i hjørner og kroge i huset så vores venners og søskendes børn har noget sjovt at gå og lede efter når de er på besøg… Men vi får den jo for helvede ikke.

Det værste er at jeg ikke rigtig har noget at tage mig til på arbejdet i dag fordi jeg afventer feedback så jeg har masser af tid til at drive mig selv til vanvid Dx

Update 12:13: Udlejeren ringede. “Parret har valgt rækkehuset, så det er ikke længere ledigt.”

“Men øhm, faktisk så er det andet rækkehus ved siden af også ledigt, så hvis I lige kommer ud og kigger en dag når I kan, så er det jeres.”