Hvem skulle have troet 2 årtier med dårligere lønregulering, flere arbejdsopgaver og dårligere arbejdsvilkår for velfærdsuddannelserne ville betyde at færre ville vælge at søge ind på dem?
Jeg tænker da at alle har lyst til at håndtere dobbelt så mange sager, børn eller patienter som deres forældres generation. Det samme skete jo efter folkeskolereformen, hvor folk ikke gad være lærer.
Hvis man gerne vil have et solidt velfærdssamfund med hænder nok til at gribe alle boomerne om et par år, jamen så skal man jo investere i det velfærdssamfund. Hvis man gerne vil afmontere universel velfærd, så er man godt på vej
Det var en diskussion på en annan artikel häromveckan (jag tror det var artikeln om en politiker som föreslog att dagens ungdomar ska spara till egen pension) som påstod att ekonomer är i stort sett eniga om att välfärdssamhället inte kan upprätthållas om landets befolkning håller på att minska när födelsetalet understiger dödstalet. Tycker du att välfärdssystemets nedgång är en förväntad konsekvens av en minskande befolkning eller om det är något annat som bidrar till den här utvecklingen?
Nja, en stabilt skrumpende befolkning kan godt have velfærd. Der hvor man bliver mest udfordret er når man skifter fra en voksende til en skrumpende befolkning - især når man har haft et babyboom som alle går på pension samtidig.
Kina er så småt på vej ind i den overgang, så deres kraftige økonomiske vækst må forventes at aftage i de kommende årtier. Danmark mangler kun lige den sidste bid af overgangen, så når vi et mere stabilt leje. Det vil være en svækket velfærd, men den behøver ikke være ødelagt. Kommer selvfølgelig også an på hvad politikerne og vælgerne gør.
Det giver vel økonomisk mening at man ikke kan enten opretholde samme velfærdsniveau eller samme økonomiske niveau, når andelen af folk der har brug for velfærd og pleje langt overstiger andelen af folk som arbejder og betaler for gildet.
Dog er det lidt et nulsumsspil. Om folk sparer op personligt eller om man f.eks hæver skatterne og laver en kollektiv opsparing til pension kan give samme udfald.
Dog er det lidt et nulsumsspil. Om folk sparer op personligt eller om man f.eks hæver skatterne og laver en kollektiv opsparing til pension kan give samme udfald.
Ikke helt samme udfald nej - det antager at samfundet er rimelig lige, altså at alle får nogenlunde samme mængde i løn og kan spare nogenlunde den samme mængde op selv. Så ville folk jo få nogenlunde det samme som hvis staten gav alle højere skatter og også gav alle en ens folkepension.
Desværre er uligheden i samfundet stigende, og de rige taber på at staten sparer op for alle gennem skat, fordi de rige betaler mere af pensionen så (fordi de betaler mere i skat). Jeg ved sgu ikke helt hvad løsningen er men jeg synes det generelt er sørgeligt at uligheden stiger.
Det är intressant att tänka på var statskassan skulle få sina pengar ifrån om systemet inte ska vara ett nollsummespel. Ska det vara andra länder som betalar för det danska välfärdssystemet?
Jag har svårt att se hur en kollektiv besparing kan ge en liknande utbetalning till de flesta människor versus om de hade sparat till egen pension. Om man får ett bra lön i ett land utan höga skatter ska det vara mer fördelaktigt att spara till egen pension än att betala höga skatter på sin lön och få tillbaka mindre än man bidrar då ens skatter också går till att betala pension till de som inte arbetade eller hade en låg inkomst. Visst är det här nollsummetanke men en positiv-summa utan extern finansiering kräver oändlig tillväxt vilket är ohållbart.
deleted by creator
Normaltvis ville jeg give dig ret - men de store babyboomer-generationer er netop dem, som har en alder, hvor de begynder at lægge pres på sundhedsvæsenet, og det kommer vi i høj grad til at mærke og rette ind efter. Så lige her ser jeg nu, for en sjælden gangs skyld, ‘boomer’ brugt i en fornuftig sammenhæng.
deleted by creator
Der er en del og definitionerne er lidt forskellige alt efter hvem man spørger Men for nemheds skyld, her er en liste:
Mellemkrigsgenerationen: 1928-1945 Babyboomerne: (1946 - 1964) Generation X: (1965-1980) Generation Y - også kaldt millennials (1980-1996) Generation Z - også kaldt Zoomere (1997 - 2012) Generation Alpha (2013-2025)
Det sjove ved generationerne og definitionerne er jo om man kan spørge sig selv, hvorvidt folks selvopfattelse også bliver ændret af at blive smidt en en “boks” og være en del af en specifik kohorte. Men man bruger det ofte til markedsanalyse, befolkningsanalyse og den slags jazz.
Og i forbindelse med mangel på velfærdsarbejdere er det værd at kigge på de demografiske grupper der har det største plejebehov og undervisningesbehov Alpha, Z og mellemkrigsgenerationerne
- og her kommer boomerne så ind om få år, da da store årgange går på pension og kommer til at mangle social og sundhedsmæssig omsorg.
Der er en del og definitionerne er lidt forskellige alt efter hvem man spørger Men for nemheds skyld, her er en liste:
Mellemkrigsgenerationen: 1928-1945 Babyboomerne: (1946 - 1964) Generation X: (1965-1980) Generation Y - også kaldt millennials (1980-1996) Generation Z - også kaldt Zoomere (1997 - 2012) Generation Alpha (2013-2025)
Det er netop det her jeg synes er problemet med det her generationskoncept. Det virker bare som om det er en måde at kategorisere mennesker og komme dem ned i en kasse. Hvorfor skulle en der er født i 1995 være meget anderledes end en der er født i 1998? De er ikke meget anderledes, men generationskonceptet laver en arbitrær grænse mellem dem.
Alle grænser er vel arbitrære i en eller anden udstrækning. Hvorfor tæller vi vores årgange, i hvor mange gange jorden er rejst rundt om solen.
Men der alligevel nogle samfundsmæssige ting der gør det værd at kigge på årgange med en 18-20 års mellemrum. F.eks voksede Generation X ikke op med internettet på samme måde som generation Y gjorde det. Babyboomerne fik vitterligt flere børn og var påvirket af deres forældres oplevelse af 2. verdenskrig Generation Z voksede op med mobiltelefoner og smartphones som en naturlig del af deres hverdag. Mellemkrigsgenerationen var den første generation der blev født ind i velfærdssamfund, begyndende institutionalisering af opdragelsen og sådan.
Så det er jo ikke helt fordi kohorterne er fuldstændigt ligegyldige. Om end, der er altid en diskussion om hvor og hvornår grænserne skal ligge. Nogle mener f.eks at babyboomet slutter med Vietnamkrigen i 63, andre siger at den sluttede med månelandingen - nogle mener bare at der gik 18 år. Det er der gode og dårlige argumenter for.
Men der er nu nogle fælles oplevelser som deles på tværs af fødselsår, og derfor samler man dem i generationer, for en nemheds skyld.
deleted by creator
Men det ér jo boomerne, eller baby boomerne om man vil, der går på pension nu og snart når den alder, hvor de har behov for videre sociale ydelser og plejeydelser. Eftersom at generationX og Millenial generationerne ikke fik ligeså mange børn som deres forældre, så kommer der til være være forholdsvist færre hænder til at løfte plejebyrden på samfundet. Det er simpel demografi.
deleted by creator
Jeg forstår ikke problemet. Man har givet de forskellige generationer navne i årtier nu, fordi der er nogle fællestræk i de kohorter baseret på fødselsår, som man baserer generationerne på?
Hvad ville alternativet være? Når vi snakker skolelærermangel, så skal jeg heller ikke nævne børn, fordi det er en trist opdeling af mennesker?
Jeg tænker, det er fordi ordet boomer ikke kun er en kategorisk opdeling på alder men også er hovedsageligt negativt værdiladet i den offentlige debat.
Man har givet de forskellige generationer navne i årtier nu
Er det ikke mest en amerikansk ting? Jeg synes det virker ret meningsløst/arbitrært.
deleted by creator
Desværre er uligheden i samfundet stigende, og de rige taber på at staten sparer op for alle gennem skat, fordi de rige betaler mere af pensionen så (fordi de betaler mere i skat). Jeg ved sgu ikke helt hvad løsningen er men jeg synes det generelt er sørgeligt at uligheden stiger.
Ok?
