I en bjerglandsby i Østrig har koen Veronika i flere år brugt forskellige redskaber til at kløe sig med. Det kom østrigske forskerne for øre, og nu har de undersøgt sagen. Det skriver det britiske public service-medie BBC.
At kalde det for “personligheder” er nok også lidt en antropomorficering af de forskelle der er i dyrs adfærd. Typisk er det jo forskelle der kan beskrives meget simpelt, ofte med et enkelt ord. Det er jo ikke helt hvad man forbinder med “personlighed” blandt mennesker.
Det har vores kører også, en er klart mere nysgerrig, agressiv eller tilbageholde end den anden, osv.
Men det her jo også præcis det jeg skriver, dyrs “personlighed” kan beskrives med ét ord, f.eks. nysgerrig, aggressiv eller tilbageholdende. Ét enkelt ord er sjældent nok til at beskrive personlighed ved mennesker.
Det er eksempler på træk - De har flere træk som udgør deres personlighed. Det er også måden de kikker, makro signalerne i hvordan de holder deres hoveder og krop osv. Man ser det når man har gået om dem en længere periode.
Jeg tror at vi har en tendens til at afskrive noget som ukomplekst vis det ikke “ligner os” og vi derfor ikke kan afkode de signaler og træk der er… Det så fremmet at vi ikke altid formår at se det - medmindre vi har tid og ser efter.
Jeg tror at vi har en tendens til at afskrive noget som ukomplekst vis det ikke “ligner os”
Vi har som mennesker faktisk en ret veldokumenteret tendens til det modsatte, at tilskrive menneskelige træk til noget som faktisk slet ikke har det. Det dækker endda så bredt at det også sker med ikke-levende objekter.
Gør vi absolut også. Synes jeg ser begge dele. At det ene findes udelukker ikke det andet. Vi “dehumanisere” endda andre mennesker vis de er tilpas anderledes, samtidig med vi kan forelske os i en bro… det er en skør verden.
Det også lettere at tillægge noget træk og personlighed vis det gavner en selv - eks. Modvirke ensomhed, opfylde lyster mm. Modsat er det let at simplificere vis det ikke kommer os til gode at det er mere komplekst.
Det er ekstremt svært at studere dyr der kommunikerer mm på mange andre måder end os, se fx de nye studier ift. grammatik hos nogle fugle.
Det er ekstremt svært at videnskabeligt påvise - det er også det du påtaler meget fintmed at det ofte er meget simple reaktioner. Men hvis du har 4 ben og roder rundt på gulvet som et svin nu gør - så tror jeg at mennesker er utroligt dårligt til at fange hvad kommunikationen og forholdene reelt er.
Realiteten er at vi ved meget lidt om det her. Og som vores produktion er så fjernt naturen og dyrs normale leveomstændigheder - burde vi så ikke vide at vi ikke systematisk volder dyr?
Jeg er på ingen måde uening i, at vi behandler dyr kummerligt i industrielle landbrug og at de burde behandles langt bedre.
Jeg er selv vokset op med husdyr, heldigvis på rekreationelt hobby-plan så nogle af dem var jo tæt på bare at være store fritgående kæledyr. Men de blev altså stadig slagtet og spist.
At kalde det for “personligheder” er nok også lidt en antropomorficering af de forskelle der er i dyrs adfærd. Typisk er det jo forskelle der kan beskrives meget simpelt, ofte med et enkelt ord. Det er jo ikke helt hvad man forbinder med “personlighed” blandt mennesker.
Vi har haft fritgående grise, de havde i høj grad personlighed - adfærstræk og relationer både til os og dem imellem der var meget tydelige.
Det har vores kører også, en er klart mere nysgerrig, agressiv eller tilbageholde end den anden, osv.
Selv hønsene er klart forskellige.
Dyr har personligheder - medmindre du ligger noget helt andet i ordet?
Men det her jo også præcis det jeg skriver, dyrs “personlighed” kan beskrives med ét ord, f.eks. nysgerrig, aggressiv eller tilbageholdende. Ét enkelt ord er sjældent nok til at beskrive personlighed ved mennesker.
Det er eksempler på træk - De har flere træk som udgør deres personlighed. Det er også måden de kikker, makro signalerne i hvordan de holder deres hoveder og krop osv. Man ser det når man har gået om dem en længere periode.
Jeg tror at vi har en tendens til at afskrive noget som ukomplekst vis det ikke “ligner os” og vi derfor ikke kan afkode de signaler og træk der er… Det så fremmet at vi ikke altid formår at se det - medmindre vi har tid og ser efter.
Vi har som mennesker faktisk en ret veldokumenteret tendens til det modsatte, at tilskrive menneskelige træk til noget som faktisk slet ikke har det. Det dækker endda så bredt at det også sker med ikke-levende objekter.
Gør vi absolut også. Synes jeg ser begge dele. At det ene findes udelukker ikke det andet. Vi “dehumanisere” endda andre mennesker vis de er tilpas anderledes, samtidig med vi kan forelske os i en bro… det er en skør verden.
Det også lettere at tillægge noget træk og personlighed vis det gavner en selv - eks. Modvirke ensomhed, opfylde lyster mm. Modsat er det let at simplificere vis det ikke kommer os til gode at det er mere komplekst.
Det er ekstremt svært at studere dyr der kommunikerer mm på mange andre måder end os, se fx de nye studier ift. grammatik hos nogle fugle. Det er ekstremt svært at videnskabeligt påvise - det er også det du påtaler meget fintmed at det ofte er meget simple reaktioner. Men hvis du har 4 ben og roder rundt på gulvet som et svin nu gør - så tror jeg at mennesker er utroligt dårligt til at fange hvad kommunikationen og forholdene reelt er.
En fin video om forskning i fugle sprog: https://www.youtube.com/watch?v=doj_wt9ER_Q
Realiteten er at vi ved meget lidt om det her. Og som vores produktion er så fjernt naturen og dyrs normale leveomstændigheder - burde vi så ikke vide at vi ikke systematisk volder dyr?
Jeg er på ingen måde uening i, at vi behandler dyr kummerligt i industrielle landbrug og at de burde behandles langt bedre.
Jeg er selv vokset op med husdyr, heldigvis på rekreationelt hobby-plan så nogle af dem var jo tæt på bare at være store fritgående kæledyr. Men de blev altså stadig slagtet og spist.