Altså jeg kan godt forstå hvad du mener, men med undtagelse af ekstremer - såsom pædofili, overlagt mord etc. - mener jeg virkelig ikke det kommer dig ved om din er nabo er dømt for noget. Med mindre vedkommende har til vane at overfalde sagesløse naboer. Det vil være et mærkeligt samfund, hvor de rene og uskyldige kan hæve sig over de syndige. Det minder om ærlighed/uærlighed i 16-1700-tallet. Men det er nok også min personlige forudindtagelse.
Jeg er ikke sikker på, at omverdenen er enig med dig i, at økonomisk kriminalitet er værre end vold, men det er kun min mavefornemmelse.
Jamen jeg kan også fint se det fra dit synspunkt, men nu prøvede jeg lige at argumentere for den her sag for at se hvordan jeg ser på det bagefter. Det er sådan jeg lærer ting bedst - ved at diskutere. Så kan det være jeg nogle gange strammer mine synspunkter under debatten for at se hvilket synspunkt der egentlig holder bedst vand.
Men - nu skal vi jo lige huske på at det så absolut er et fåtal af befolkningen der bliver dømt for (begår? mere tvivlsomt) kriminalitet, så det er jo ikke sådan at det er det er det er de få uskyldige det går fri.
Økonomisk kriminalitet ses der af en eller anden grund mildt på, selvom de afledte effekter ved fx sort arbejde blandt andet er et ringere sundhedsvæsen. Noget der slår mange tusinde ihjel hvert år. Så økonomisk kriminalitet er voldsomt skadeligt, men jo naturligvis på en mindre direkte måde end at få et baseballbat i skallen.
Men ideen med vores retssystem er rehabilitering, selvom vi har en justitsminister, som gerne så det handlede om hårde straffe. Det vil også sige, hvis vi offentliggør strafferegistre eller gør dem tilgængelige for den brede befolkning, vil det være sværere at rehabilitere. Det er sværere at “dumme sig” en gang eller to, for siden at blive et produktivt medlem af samfundet hvis alle til hver en tid vil kunne finde frem til dine tidligere straffe.
Jeg er helt enig: økonomisk kriminalitet - inklusiv sort arbejde, som mange opfatter som noget naturgivent - udhuler og ødelægger samfundet for flertallet på en helt anden måde end andre former for kriminalitet.
Det er jo altid en afvejning mellem rehabilitering og retsfølelse - og den afskrækkende effekt. Jeg tror det er mere skadeligt at fastholde tidligere dømte i gældsfængsel end det er at alvorlige lovovertrædelser er offentligt tilgængelige.
Jeg er med på at rehabilitering skal være sigtet, men her handler det om at stoppe en situation - eskalerende hooliganisme - og det synes jeg godt vi kan bruge udskamning som en del af pakken.
Jeg tror også det er skadeligt at fastholde tidligere dømte i gældsfængsel, men i dette tilfælde giver to negative ikke en positiv. Det kan både være forkert at offentliggøre straffede og straffe med gæld. Det er netop spørgsmålet om retsfølelsen, som er issuet. Det virker til, at skiftende regeringer har ønsket i at imødegå folkets behov retfærdighed snarere end at se på hvad der iflg. forskningen virker bedst. Som med alt andet i disse år er politikerne styret af deres følelser.
Men er det en eskalerende hooliganisme eller bliver det dækket i stigende grad? Snarere end at stoppe situationen ved at offentliggøre navne og ansigter, burde man sætte ressourcer af til forstå hvorfor der sker en eskalering. Hvad er det i vores samfund i dag, som skaber en mulig eskalering? Hvilke sociale mekanismer er på spil og hvordan dæmmer vi op for dem?
Altså jeg kan godt forstå hvad du mener, men med undtagelse af ekstremer - såsom pædofili, overlagt mord etc. - mener jeg virkelig ikke det kommer dig ved om din er nabo er dømt for noget. Med mindre vedkommende har til vane at overfalde sagesløse naboer. Det vil være et mærkeligt samfund, hvor de rene og uskyldige kan hæve sig over de syndige. Det minder om ærlighed/uærlighed i 16-1700-tallet. Men det er nok også min personlige forudindtagelse.
Jeg er ikke sikker på, at omverdenen er enig med dig i, at økonomisk kriminalitet er værre end vold, men det er kun min mavefornemmelse.
Jamen jeg kan også fint se det fra dit synspunkt, men nu prøvede jeg lige at argumentere for den her sag for at se hvordan jeg ser på det bagefter. Det er sådan jeg lærer ting bedst - ved at diskutere. Så kan det være jeg nogle gange strammer mine synspunkter under debatten for at se hvilket synspunkt der egentlig holder bedst vand.
Men - nu skal vi jo lige huske på at det så absolut er et fåtal af befolkningen der bliver dømt for (begår? mere tvivlsomt) kriminalitet, så det er jo ikke sådan at det er det er det er de få uskyldige det går fri.
Økonomisk kriminalitet ses der af en eller anden grund mildt på, selvom de afledte effekter ved fx sort arbejde blandt andet er et ringere sundhedsvæsen. Noget der slår mange tusinde ihjel hvert år. Så økonomisk kriminalitet er voldsomt skadeligt, men jo naturligvis på en mindre direkte måde end at få et baseballbat i skallen.
Men ideen med vores retssystem er rehabilitering, selvom vi har en justitsminister, som gerne så det handlede om hårde straffe. Det vil også sige, hvis vi offentliggør strafferegistre eller gør dem tilgængelige for den brede befolkning, vil det være sværere at rehabilitere. Det er sværere at “dumme sig” en gang eller to, for siden at blive et produktivt medlem af samfundet hvis alle til hver en tid vil kunne finde frem til dine tidligere straffe.
Jeg er helt enig: økonomisk kriminalitet - inklusiv sort arbejde, som mange opfatter som noget naturgivent - udhuler og ødelægger samfundet for flertallet på en helt anden måde end andre former for kriminalitet.
Det er jo altid en afvejning mellem rehabilitering og retsfølelse - og den afskrækkende effekt. Jeg tror det er mere skadeligt at fastholde tidligere dømte i gældsfængsel end det er at alvorlige lovovertrædelser er offentligt tilgængelige.
Jeg er med på at rehabilitering skal være sigtet, men her handler det om at stoppe en situation - eskalerende hooliganisme - og det synes jeg godt vi kan bruge udskamning som en del af pakken.
Jeg tror også det er skadeligt at fastholde tidligere dømte i gældsfængsel, men i dette tilfælde giver to negative ikke en positiv. Det kan både være forkert at offentliggøre straffede og straffe med gæld. Det er netop spørgsmålet om retsfølelsen, som er issuet. Det virker til, at skiftende regeringer har ønsket i at imødegå folkets behov retfærdighed snarere end at se på hvad der iflg. forskningen virker bedst. Som med alt andet i disse år er politikerne styret af deres følelser.
Men er det en eskalerende hooliganisme eller bliver det dækket i stigende grad? Snarere end at stoppe situationen ved at offentliggøre navne og ansigter, burde man sætte ressourcer af til forstå hvorfor der sker en eskalering. Hvad er det i vores samfund i dag, som skaber en mulig eskalering? Hvilke sociale mekanismer er på spil og hvordan dæmmer vi op for dem?