Jeg er altid meget nysgerrig på hvad folk har installeret af udvidelser til deres browser, og hvilken en af dem der er deres favorit. Det kunne jo være man opdagede at der var en udvidelse der kan lige præcis det man ikke vidste man ledte efter. Jeg har selv lige tjekket hvor mange jeg har installeret (about:support i adresselinjen i Firefox), og der er intet mindre en 78(!).

De er ikke allesammen i brug, men størstedelen er vist.

Hvis man ser bort fra adblockere af forskellige arter, så er min favoritudvidelse Vimium. Jeg bruger den hver dag, i hvert vindue og i hver en tab. Hvis den nogensinde holder op med at fungere, bliver jeg nødt til at lære hvordan man laver en browser add-on.

På en andenplads kommer nok Wallabag’s udvidelse Wallabagger til at tilføje til min wallabag-konto. Den er også næsten i brug hver dag, så jeg kan læse artikler på min telefon eller ereader, uden støj.

På tredjepladsen er der KeeWeb Connect, så jeg kan forbinde til min password-manager som er baseret på KeePass.

Som “honourable mention” kommer Consent-O-Matic, så man ikke hele tiden skal afvise cookie-fnat. Det er mange sparede kliks.

Nej, jeg er ikke betalt af #BigVim eller andre for denne besked, jeg er blot en glad bruger.

Fortæl mig hvorfor jeg mangler din favoritudvidelse.

  • MadMac@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    2
    ·
    1 year ago

    Jeg vil tilføje Molly, som hjælper med at tjekke webshop priser og give rabatkoder når det er muligt.

    • letraset@feddit.dkOP
      link
      fedilink
      arrow-up
      4
      ·
      1 year ago

      Molly ser god ud, men jeg er lidt tøvende overfor de her coupon udvidelser. Jeg antager at de kan læse alt indhold på alle sider jeg besøger, og snabler al min browserhistorik som så kan blive solgt videre. Det synes jeg at jeg læste om Honey-udvidelsen på et tidspunkt. Dermed ikke sagt at Molly gør det samme, men deres privatlivspolice er tilpas lang til at jeg ikke tænker det er noget jeg skal prøve.

      • MadMac@feddit.dk
        link
        fedilink
        arrow-up
        4
        ·
        1 year ago

        Det har du formodentligt en god pointe i. Jeg er OK med at de tjener penge på et eller andet, hvis jeg omvendt sparer penge på deres service 😊