Så er det endelig fredag! Dette er tråden, hvor der kan snakkes om alt og intet.
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver fredag kl 6.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .
God weekend!
Så blev min opsigelse endelig offentliggjort med en uge tilbage før sidste dag. I sidste ende takkede jeg også nej til en 35% lønstigning tilbagebetalt til at give 60k i alt oveni næste udbetaling. Det er seriøse tal, men når jeg har svært ved at se mig selv give det et år mere, så kunne jeg ikke acceptere.
På den anden side, så har min selvtillid og morale ikke lidt et knæk. Der er vigtigere ting i livet end penge og det var det de ikke kunne tilbyde.
Tillykke! Har du noget andet linet op endnu?
Niks :p Men jeg kan allerede mærke at det var den rigtige beslutning. Alle der har været forbi for en snak sagde også noget i retning af “det kan jeg sådan set godt forstå…”
Størstedelen kæmper samme kamp om at nå et bedre sted hen, men der er bred enighed om at vores team har været hårdest ramt i og med at vi skulle skabe processer og struktur i det vilde vesten hvor svaret på at miste markedsadgang til et helt land pga. grove systemfejl er “hovsa” (true story).
Tillykke med beslutningen. Blev en gang fyret fra et job som jeg i virkeligheden helt inde i kernen ikke havde det godt med. Det føltes så godt. Havde det mentalt og fysisk bedre allerede da jeg kørte hjem i bilen. Pengene var faktisk ligegyldige.
Tillykke med det :)
Takker, selvom det betyder jeg ret beset er jobløs om lidt :p Men den del er jeg ikke så bekymrer for, der dukker snart noget op.
Glæder mig til at få indhentet noget søvn denne weekend for jeg er så træt. Har gennemsnitligt sovet 4-5 timer hver nat de sidste to uger og er virkelig begyndt at kunne mærke det. Kan ikke rigtig tænke ordentligt længere og mine sanser er begyndte at opføre sig en kende spicy.
Det er dog det hele værd. Der er så meget underliggende stress som er forduftet efter at vi er flyttet. Ligenu er det bare svært 100% at nyde det hele fordi vi stadig har mega travlt med at afslutte den gamle lejlighed, pakke ud det nye sted og gå på arbejde og tage stilling til jul, hvilket er totalt up in the air lige nu.
Er begyndt at tage bussen på arbejde om morgenen og det er så hyggeligt og nostalgisk. Har mødt nogle af vores nye naboer ved busstoppestedet om morgenen og de virker mega søde og hyggelige. I morges blev jeg opsøgt af den skønneste lille rolling, der syntes at jeg skulle vide at hun skulle med mor til lægen og at enhjørningen er the shit. Så det fik vi snakket lidt om indtil bussen kom. Jeg er allerede fan af at bo herude.
Pas på dig selv i det, eller pas på hinanden :) måske en lille lur eller to midt på dagen.
Takker! 🤗 ja vi crashede begge to da vi kom hjem fra arbejde i dag. Det var en helt fantastisk lur. Glæder mig til at få de resterende 8 timer i nat. Det bliver pænt cool.
Håber også at I passer på jer selv og hinanden hjemme i jeres lille hjem!
Jeg håber I får søvn nok nu, og det hele går fremad.
Det gør det. Og tak! Når vores økonomi er kommet sig lidt, så vil jeg gerne ud og kigge på en gammel, grim og doven kælekat, der leder efter to pisse kedelige mennesker i et kedeligt hus med kedelig have, hvor den kan dovne den af de resterende år af dens liv.
Men i første omgang skal vi lige sove igennem, haha.
Jeg forsøger at skaffe en steam deck brugt men de går satme som varmt brød på dba. Folk slipper afsted med at sætte dem til salg for 5-10% procent under salgspris hvilket jeg er for nærig til at give for brugt elektronik, så det kan være jeg bare ender med at købe en ny. Men er det pengene værd? Får folk brugt den? Jeg er tit ude af huset hvilket er derfor jeg tænker jeg kan få glæde af den, men jeg har ikke haft noget tilsvarende før
Vi bruger den primært som konsol sat til en dock, men min yngste bruger den meget som håndholdt og jeg har den tit med når vi rejser så jeg eller en af ungerne kan tage en pause når der er behov for det.
Jeg købte min ved release, 256GB versionen. Nogle spil kræver lidt config med proton, men det meste kører bare OTB. Jeg har nok smidt omkring 1000 timer på den siden jeg fik den, så jeg syntes absolut den er pengene værd. Er dog glad for jeg ikke købte den med 512gb, det fungerer fint med 256GB internet plus et 2TB mikro-SD kort for mig. Med kun 10% under nypris ville jeg helt klart bare købe en ny. En stor powerbank der kan levere >45W kan være en god ide, ellers har den kun ~1-1.5 times brugstid på krævende titler.
Tjah, jeg har været ret glad for min Steam Deck. Men den er faktisk endt i en dock under TV’et, som en anden (lidt langsom) form for Steam Machine - ironisk nok. Men det er en fed enhed.
Julen er så smuk, når julelys med den varme glød i de mørke aftener, gåturene i vores stille område med de mange huse fyldt med lys giver glæde når det grå vejr gør mig lidt nedtrykt.
Vi har haft besøg af ræven, som heldigvis ikke fik fat i nogen af hønsene, men det har sat tydelige spor i morhønen. Hun virker nærmest angstfyldt(hvis en høne overhovedet kan være Det). Hundene har sat deres aftryk overalt, men jeg er ikke sikker på, det hjælper?
Vi krydser fingre for, at Mikkel ikke dukker op igen.
Samtidig fylder verdens udfordringer meget i mine tanker for tiden. Det er nok det samme som altid, men min frustration over USA vokser igen. Måske er jeg også faldet lidt i nyhedshullet. Det virker også til, at der er en stigende tendens til at trække støtten tilbage fra Ukraine. Samtidig med jeg lige læste, at flere ukrainere også deserterer. Til gengæld er det positivt, at de fleste partier har taget afstand fra DF’s forslag om at omlægge støtten.
Også vildt med FE’s udtale omkring USA.
Gad vide hvilken fremtid vi går i møde.
Angående julelys: gik forbi nogle ret vilde for et par dage siden.





Der findes meget fedt julelys derude, jeg har selv i dag været ude og sætte en kæde op under tagrenden og jeg må sige at den lyser op, jeg må lige få smidt et tænd/sluk ur på den så naboen kan sove om natten.
Jeg nyder også det lys jeg ser ude, forleden hvor jeg var ude og gå med hunden måtte jeg lige stoppe op og sige til mig selv, er det toppen af en meget stor julemand jeg ser over taget på de andre bygninger, og ja det var det, da jeg kom rundt de andre bygninger kunne jeg ser en meget stor nok ca. 5 meter høj oppustelig julemand. Der var gået all-in og det var virkelig fedt at se, dagen efter var den væk så det har nok kun været en prøve, men det var sjovt at se mens det varede.
Fedt tak!
Jeg synes generelt ikke jeg bekymrer mig, men den sidste uges meldinger fra FE og Mark Rutte har formået at gøre mig bekymret for fremtiden. Hvis ikke min egen, så mine børns. Det eneste der kan trøste en smule er, at vi ikke tidligere har set en egentlig russisk invasion af Vesten (men én gang skal jo være den første)
Eller en Vestlig invasion af Vesten 🙃
Er begyndt at se pro-EU videoer, som et lys i blandt alle løgnene. Det hjælper: https://youtu.be/CFi-4T-ra8c
Tak for godt tip :)
❤️
Wauw. Jeg er overrasket over, hvor godt det virker med en positiv vinkel. Jeg føler faktisk, at mit humør blev en smule bedre.
Alt er fandme så doomy for tiden. Det dræner virkelig min energi når de fleste nyheder er så negative. Så tak for linket :)
Selv tak. Glad for, det hjalp en smule 🙂
Generelt gør jeg heller ikke, især når jeg forholder mig til det jeg kan rykke ved. Så er jeg positiv omkring det meste. :) Men lige når jeg nu åbner for kassen, og, ja, med de seneste udmeldinger så trykker det alligevel.
Jeg tror, som mange også før har sagt, at man skal passe på ikke at bekymre sig for meget om ting, man ikke kan kontrollere. Uanset hvad du gør, kommer du ikke til at påvirke om det sker eller ej. Mentalt har jeg det meget bedre når jeg prøver ikke at tænke for meget på, hvad Rusland kan finde på.
Det hjalp bare lige at få det nedskrevet og sendt ud i æteren! Dagen har været fantastisk efter.
Vi har lavet juledekoration. Ideen kom af at vi havde fire “tragte” til vandkarafler. Vi må have balret dem alle i årenes løb, for vi ejer ingen karafler, som tragtene passer til. Men de fungerer glimrende som lysestager.

Venner. Stor stor nyhed som er vigtigere end alt andet der sker i verden ligenu:
Min kæreste fandt den forsvundne kasse med julepynt som jeg har gået og ledt efter i månedsvis og under hele flytningen gik og ærgrede mig over var gået tabt. Og som det jo skal være med sådan en situation så fandt han den i den sidste kasse aller bagerst nede i kælderen den sidste dag vi ordnede den gamle lejlighed inden vi overleverer nøglerne på tirsdag.
Nu kan verden falde sammen om ørerne på os uden at det gør mig noget. Hold nu kæft jeg er glad. Glæder mig helt vildt til at hænge dem på træet ❤️
Jeg troede ellers at forsvundne kasser med julepynt altid ville stå under æ sofa!
Ja det skulle man tro! Det tossede er at jeg allerede én gang før har ledt efter vores julepynt og troet at det var gået tabt. Jeg fandt det dengang og blev mega glad og besluttede at gemme det et sted hvor jeg aldrig ville miste det igen. . . 🤡
Hvorfor jeg i sin tid syntes at det bagerste sted i kælderen var et oplagt sted, ved jeg simpelthen ikke for jeg husker at jeg specifikt ville have det oppe i lejligheden hvor klimaet er meget bedre for vores ting. Torsk.
I det mindste er der ingen grum kælder der hvor vi bor nu så det bliver aldrig igen et problem at have ting opbevaret. Var nødt til at smide et par gode bøger ud som jeg havde en sentimental forbindelse til fordi kælderen havde ædt dem.
Så blev det alligevel jul igen i år.









