Det er egentlig en pæl jeg har villet lave i et stykke tid, efter jeg sidste år lærte om Project 2025. Efter begivenhederne i USA i løbet af de sidste uger måneder, virker det langt mere relevant at diskutere projektet. Project 2025 er en plan udarbejdet af tænketanken The Heritage Foundation, der har til formål at omforme den amerikanske regering radikalt, hvis Donald Trump bliver præsident i 2024. Hvis det ikke lykkes, så ligger den vel klar til næste gang en republikaner bliver præsident. Den dækker mange forskellige områder, er tilgængelig til download, og er på over 900 sider.

Mange af bidragsyderne til projektet, er tidligere regeringsansatte under Trump da han var præsident.

Der er meget at tage fat på, men vi kan jo starte med at diskutere Schedule F. Schedule F bekendtgørelsen havde til formål at skabe en ny kategori af føderale ansatte kaldet “Schedule F”. Hovedpunkterne i Schedule F er:

  • Det skulle gøre det lettere at afskedige visse føderale embedsmænd, især dem i politisk følsomme eller policy-relaterede stillinger.
  • Det ville have fjernet nogle af de beskyttelser, som mange karriere-embedsmænd har mod politisk motiverede afskedigelser.
  • Det ville potentielt have påvirket titusindvis af føderale ansatte, der kunne være blevet omklassificeret under denne nye kategori.

Schedule F blev forsøgt indført i 2020 af Trump, og blev ophævet i januar 2021, da Biden tiltrådte. Wikipedia har en udmærket artikel om dens tilblivelse dengang.

Jeg havde forestillet mig vi kunne diskutere:

  • Hvad er godt ved schedule F?
  • Hvad er dårligt ved schedule F?
  • Hvis man forsøgte at indføre lignende bekendtgørelser i Danmark, hvordan ville det så se ud?

Den sidste øvelse er der for at prøve at se forslaget i en dansk kontekst.

Det står også frit at diskutere andre aspekter af Schedule F her i pælen.

Der er ikke noget fællesskab for politik, så derfor har jeg oprettet dette i roden af feddit.dk. Det er vel mest passende.

  • ooszyj@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    3
    ·
    5 months ago

    Det er også bare lidt mærkeligt - folk har vel de jobs fordi de har kvalifikationerne til dem og ikke fordi de har en eller anden politisk overbevisning? Hvis de har de jobs pga. deres politiske overbevisning, så burde det nok nærmere være demokratisk bestemt hvem der har de jobs, men det er jo allerede det som ministre osv. er der for - de er jo netop de folk som har den politiske overbevisning og så må resten af embedsværket køre på kompetencer, tænker jeg.

    Som jeg har forstået det, så er Schedule F Heritage Foundations svar på at komme af med Deep State. I følge dem er den føderale administration fyldt med demokrater og progressive tænkere, og det gør, at der mange steder er modstand mod republikanske tiltag på det føderale niveau.

    Jeg er enig i at folk vel har jobbet i en administration fordi de har kvalifikationer, men fremover skal kvalifikationen altså være, at man er loyal overfor det siddende parti. Så vidt jeg har forstået så kan hvem som helst ansøge om jobs i denne Project 2025 plan, og et eller andet sted lyder det vel meget godt. Så er man tættere på direkte demokrati, og slipper af med karriere-embedsmænd der sylter ting og sager. Det er også det eneste gode, og samtidig dårlige, jeg har at sige om det tiltag. Hvis din ansættelse afhænger af dit politiske tilhørsforhold, går ting måske hurtigt, men de ville også møde mindre modstand til at indføre ting man måske ikke lige har forestillet sig endnu.

    • SorteKanin@feddit.dkM
      link
      fedilink
      arrow-up
      1
      ·
      5 months ago

      Så vidt jeg har forstået så kan hvem som helst ansøge om jobs i denne Project 2025 plan

      Men det kan man vel også i det eksisterende system? Men det er jo ikke ensbetydende med at man får jobbet, det er jo der ens kvalifikationer kommer ind.

      den føderale administration fyldt med demokrater og progressive tænkere

      Tja… Gad vide om det hænger sammen med at kvalificerede folk tit har en uddannelse og folk med en uddannelse oftere stemmer demokratisk? 😅

      • ooszyj@feddit.dk
        link
        fedilink
        arrow-up
        2
        ·
        5 months ago

        Tja… Gad vide om det hænger sammen med at kvalificerede folk tit har en uddannelse og folk med en uddannelse oftere stemmer demokratisk? 😅

        Reality has a well-known liberal bias.