Jeg har gravet lidt i, hvorfor kønsopdelt svømning overhovedet eksisterer og hvad der sker, hvis vi fjerner det som mulighed. Det er ikke kun et spørgsmål om religion, kulturelle skikke eller “islamisk normpres”, selvom jeg anerkender der har været en debat omkring netop det. Det handler dog også om inklusion af de mest sårbare i vores samfund.
Her er det, jeg har fundet ud af.:
Når vi taler om kønsopdelt svømning, er det vigtigt at skelne mellem årsagerne og konsekvenserne. Ja, nogle svømmeklubber og svømmehaller tilbyder kønsopdelt svømning af religiøse årsager, men det er som min originale tanke, ikke den eneste grund. Faktisk viser undersøgelser og erfaringer fra svømmeklubber, at der er mange andre grunde, og at det vigtigste formål klart er:
At alle kan få muglighed for, at være i en svømmehal, især de særligt udsatte får en mulighed for at deltage på lige vilkår.
SvømDanmark og forskere fra Aalborg Universitet har dokumenteret, at kønsopdelt svømning er afgørende for, at mennesket med traumer, angst, blufærdighedsgrænser overhovedet kan deltage i svømmeaktiviteter.
“Det reelle alternativ til kønsopdelt svømning er, at piger og kvinder ikke lærer at svømme. Det ville være en meget uheldig konsekvens, og så er det lige meget, om motivationen for at ønske holdet er blufærdighed, overvægt, tidligere traumer eller noget fjerde.”
- Kilde: Idrætsmonitor: Forsker og forening melder om samme positive gevinster ved kønsopdelt svømning
Traumer gør, at mennesker undgår situationer, der minder om eller udløser deres traumer. Det kan være alt fra overgrep, vold, mobning til religiøse normer, der gør det ubehageligt at være i blandede rum.
- “Unngåelse handler om aktivt at unngå indre eller ytre traumepåminnere, som mennesker, steder, aktiviteter og situasjoner som minner om det som har hendt.”
- Kilde: Psykologforeningen: Barn og traumer
Hvis vi fjerner muligheden for kønsopdelt svømning, tænker jeg vi risikerer at ekskludere netop de mest sårbare. Det sker også i andre situationer. F.eks. er Idræt For Alle et godt eksempel på, hvor der kan være mere individuelle behov der styrker individets deltagelse.
Jeg bliver også nød til, at sætte lidt fokus på debatten omkring religion. Det handler ikke om at give efter for religiøse krav, det handler om at rumme forskelligheder.
Nogle feddittors, og en del efterhånden her inde er begyndt at komme med grove udsagn og sammenligner fx kønsopdelt svømning med “apartheid” eller “Jim Crow laws”, men det er en grundlæggende misforståelse af nogle traumatiske historiske begivenheder, og sagt pænt: en vanvittig sammenligning.
Det handler ikke om at give efter for religiøse krav, men vi skal kunne rumme forskelligheder så vi som samfund kan skabe rum, hvor ingen bliver udelukket, mister friheden eller bliver diskrimineret.
Jeg arbejder med borgere, som har omfattende traumer og angst relateret til det modsatte køn. For disse mennesker kan det være så grænseoverskridende, bare at det modsatte køn er til stede, at de helt undgår deltagelse. Her fungerer kønsopdelt svømning som en forudsætning for overhovedet at kunne deltage i fællesskaber og sundhedsfremmende aktiviteter.
Det er at ekskludere nogle af de mest sårbare borgere yderligere. Det kan have store konsekvenser, og modsat det de får ud af det, det er virkelig ubeskriveligt.
For mig er det her simpelthen for skørt.!
Der burde så kunne laves undtagelser for dem, men kernen i det her er jo noget helt andet, nemlig et islamistisk normpres om at drenge og piger ikke må bade sammen.
Jeg forstår godt og deler tanken om, at religion ikke skal bestemme, hvordan offentlige faciliteter organiseres. Det er en vigtig pointe, og jeg deler også bekymringen for, at vi ikke skal ende i en situation, hvor religiøse normer dikterer vores fælles rum.
Men her mangler jeg flere oplysninger. Artiklen fortæller os ikke, hvorfor der er kønsopdelt svømning; om det skyldes religion, traumer, angst eller noget helt tredje. Uden det ved vi ikke, hvad vi egentlig diskuterer.
Jeg havde kønsopdelt svømning da jeg var barn, på en helt almindelig folkeskole. Muligvis fordi svømmehallen var lille.
Jeg synes det var rart, det var træls nok at skulle i badetøj med sine klassekammerater selv uden ufrivillige præpubertære erektioner over Louise fra parallelklassen.
Arh Louise fra A klassen… What a time :)
Det gør vi jo, det drejer sig om en specifik religion, nemlig islam.
Jeg har læst dine skriv her, og havde nok ikke set det i den store billede omkring specifikt islam, jeg kan slet ikke huske en debat om svømmehaller og islam. Fik søgt lidt online og kan godt se det har været et stort emne, især politiks, nok mest værdi politik. Og jeg kan da være enig, som før skrevet, men samtidig så også lidt uforstående over det skal være så sort/hvid som total forbud mod foreningerne.
Det er jo i hvert fald én grund, men jeg må indrømme at jeg ikke helt forstår behovet for at detailregulere hvordan forskellige svømmeklubber laver hold. Resultatet af at man kontrollerer det hårdt vil bare være at en masse unge piger eller kvinder ikke får lov eller har lyst til at svømme overhovedet, og hvad får vi ud af det?
Jeg har en ven der er muslim, og hun ville stoppe med at svømme hvis der var mænd til stede. Hvad skulle jeg få ud af at insistere på at hun overskrider sine personlige blufærdighedsgrænser? Eller at hun ikke kan dyrke den motionsform hun egentlig gerne vil dyrke? Er der nogle der bliver gladere af det?
Det er ikke én grund, det er grunden til at man gør det. Men det er da et dilemma, det er os der går på kompromis med vores ønske om at folk skal have frihed til selv at bestemme. Den slags dilemmaer kommer vi hele tiden i pga. islam. Islam er, samtidig med at være en religion, en politisk ideologi, nemlig sharia, som vil dominere hele samfundet med tusind love, som de fleste danskere vil være meget stærkt imod, hvis den får lov til det. Jeg er sikker på at din ven oplever det som du beskriver det, men din vens præferencer er samtidig en lille del af det konstante normpres som islam udøver. Det er svært hvordan vi skal håndtere det; jeg ønsker også at insistere på vores samfunds frihed, fremfor at vi for eksempel bare forbyder antidemokratiske politiske ideologier. Men udgangspunktet må være at man kan være ærlig om de her aspekter af islam.
Det er ikke én grund, det er grunden til at man gør det.
Fra mit eget liv har jeg da i hvert fald mindst ét eksempel på, at man opdelte af andre grunde. Og så synes jeg lige vi skal huske på at islam ikke kun er én ting; min ven er troende men ikke wahabbist eller sådan noget. Hun er naturligvis formet af den kultur hun er vokset op i, men jeg synes det er lige skarpt nok at gøre hendes personlige blufærdighedsfølelse til en debat om politisk islam og sharia-lovgivning; hendes piger går til svømning på blandede hold og det er ikke noget problem.
Behøver vi gøre svømmehallen til en ideologisk kampplads? Kan vi ikke bare lade folk vælge den svømmeklub de vil? Det er vel også en form for frihed. Jeg må sige at jeg synes det er en smule ironisk at betegne statslige mandater om tvungen kønsblanding i svømmehallen som “frihed”. Vi tager valget fra dig pga. frihed? Er det ikke lidt ironisk?
Jeg tror vi gik fejl af hinanden - jeg mente at grunden til at man forbyder kønsopdelt svømning skyldes islam.
Der er forskellige former for islam, men desværre har langt det meste sharia som en grundlæggende doktrin i dag. Det er en lovreligion, og der findes desværre ikke rigtig noget der svarer til den reformjudaisme der opstod i 1800tallets Vesteuropa. Vi må håbe det kommer, men jeg ser ikke nogen tegn på det. F.eks. i Egypten, da de havde deres frie valg efter det arabiske forår, valgte 75% af befolkningen at stemme på partier der ville indføre sharialov. 50% stemte på det muslimske broderskab og 25% stemte på salafistiske partier (og der er altså 10% kristne, som nok ikke rigtig stemte på de partier). Så greb hæren ind og tog magten.
Jeg har også en kammerat der er muslim, og jeg er lektiehjælper i en ghetto, og det er tydeligt for mig hvor hårdt det er for de her mennesker at leve med den dybe splittelse mellem to kulturer, som de lever i. Men løsningen må for mig at se være respektfuld assimilation, ikke blind accept af parallelsamfund.
Svømmehallen er jo bare et eksempel ud af massere. Hvis man hver gang bare giver efter, ender vi med at islamistiske (efter min mening dybt ufri) normer vinder større indpas. Men jo, min pointe er jo netop at det er ironisk eller et dilemma at tage valget fra folk for at fremme frihed. Det anerkender jeg.
Her er, fra Weekendavisens anmeldelse af bogen ‘Berøringsangt’, nogle andre eksempler på det islamistiske normpres. Anmeldelsen befinder sig desværre bag en betalingsmur: https://www.weekendavisen.dk/boeger/spraekker-i-systemet. Det er et langt citat, så hvis du ikke orker at læse det, kan du bare springe det over, men jeg synes det er interessant:
"[Integrationskonsulent Henrik] Kokborg har aldrig været bange for at markere sig og vurderer, at helt op mod en tredjedel af indvandrere og efterkommere fra MENAPT-landene (Mellemøsten, Nordafrika samt Pakistan og Tyrkiet) er ufleksible. Disse ser deres religion, normer og traditioner som overlegne og bruger dem som magtmiddel til at kontrollere familien og omgå systemet.
Syn for sagn gives i yderligere 18 interview med en lærer, en sygeplejerske, en fængselsbetjent, en skoleelev, en jobcentermedarbejder, en socialrådgiver, en tolk og mange flere, der hver for sig kan berette om møder med en konservativ islamisk æreskultur.
I BOGEN HØRER VI FRA lektoren »Karina«, der på et gymnasium i Odense måtte finde sig i, at en klasse med indvandrermajoritet sad opdelt efter køn – drengene i den ene side, pigerne i den anden – og at flere drenge nægtede at anerkende hendes autoritet som lærer. Hun siger:
»Jeg har været i mange konfrontationer. Jeg har eksempelvis personligt oplevet en direkte trussel fra en pige med somalisk baggrund. Det skete, da jeg tog seks piger i at ryge på toilettet, og to af dem nægtede at oplyse deres navne. Den somaliske pige trådte hen mod mig og sagde: ‘Hvis der bliver noget, så ved jeg, hvem du er’. Jeg spurgte hende direkte: ‘Truer du mig nu?’ Den sag blev indberettet til Arbejdstilsynet.«
Efter at ledelsen havde ignoreret problemerne gennem længere tid, valgte »Karina« at sige op.
I Berøringsangst når vi flot rundt på velfærdssamfundets palet. Fra hospitalet lyder det, at reglen om maksimalt to pårørende på stuen bliver »systematisk ignoreret af store familier med mellemøstlig baggrund«, og at det skaber uro blandt de øvrige patienter. Fra kommunekontoret hører vi om sagsbehandlere, der finder det naturligt at yde særbehandling til folk med samme baggrund eller tro, og som misbruger fortrolige oplysninger til at vejlede familier uden om systemet. I flere udsatte boligområder findes angiveligt regulære parallelsamfund med egne borgmestre og domstole.
En af de mest slående beretninger leveres fra et jobcenter. Mellemlederen »Camilla«, der understreger, at hun også har »muslimske medarbejdere, som udviser høj faglighed og dedikation«, beretter om, hvordan en klike af ansatte med mellemøstlig baggrund nægter at anerkende psykisk sygdom (angst, depression) hos de jobsøgende. I stedet pseudodiagnosticeres disse med dårligt knæ eller ryg og får dermed ikke den rette hjælp. Psykisk sygdom er i mange muslimske miljøer et tabu.".
Det er ikke sikkert at du personligt ville få noget ud af at køns-apartheit i svømmehaller ikke fandt sted. I hvert fald så længe de ikke er dig, personligt - der står og gerne vil ind og svømme, men er blevet udelukket fordi du ikke har det fascistisk fastlagte køn for den specifikke åbningstid. Så nu vi er i gang, hvem skal ellers udelukkes fra at svømme af hensyn til din Muslimske ven? Homosexuelle? Kristne? Jøder??? - Eller hvad med transkønnede, hvis det nu overtræder hendes personlige blufærdighedsgrænser at der er en synligt transkønnet i svømmehallen, skal de så også udelukkes, nægtes adgang, forvises, gemmes væk, sendes ud på en øde ø? Fra min synsvinkel er en systematisk udelukkelse af grupper i hvad der normalt er offentligt fællesrum, på grund af individers fordomsfulde følelser vedrørende disse grupper i bedste fald et risikabelt skråplan, i værste fald, tjaaa, fortiden taler for sig selv på det punkt.
Hellige stråmand, mand.
Jeg er helt 100% sikker på min ven ikke vil insistere på at ingen hold må blande kvinder og mænd, men hun ville gerne selv kunne vælge at svømme når der ikke er mænd til stede. Sådan har vi jo alle blufærdighedsgrænser; jeg er sikker på de fleste ville synes det var grænseoverskridende at der fx var fællesbad med begge køn. Det betyder ikke at jeg ikke synes det er ok at det findes nogle steder, men jeg synes da egentlig det er ok at jeg kan gå i en svømmehal hvor det ikke er praksis.
Der er altså ingen der skal udelukkes fra at svømme - i hvert fald ikke mere end du jo også er udelukket fra babysvømning hvis du ikke har en baby, eller fra at gå til miniputspejder hvis du ikke er 7-9 år, osv.
Fra mit synspunkt er det et meget lille hensyn at tage at der er mulighed for at lave kvindesvømingshold for dem, der synes det er ubehageligt med blandede hold. Det gør vi mange andre steder; der er ikke statsligt påbud om at alle toiletter skal være unisex, eller at alle skal bade i fællesbade, eller forbud mod at man laver erhvervsklubber kun for kvinder.
Dit gymnasie-debat-klub “stråmand” argument er ren projektion. Du forholder dig overhovedet ikke til “apartheid” problematikken og giver falske sammenligninger (baby svømning, hvor man jo-da, er forvist fra soppe bassinet uden baby, men IKKE fra svømmehallen som helhed). Så da du lader til at argumentere i ond tro, og ud fra et ekstremestisk islam-underkastende synspunkt, et synspunkt som ud over kønsopdeling selv når man er påklædt, også inkluderer had og udelukkelse rettet mod jøder, lgbt+ personer og i bund og grund alle som ikke selv er muslimer. Bare fordi det er et religiøst krav, er det ikke anderledes end “Jim Crow laws”, og det er skammeligt at der i et oplyst samfund stadig er folk der tænker i de baner. Så har vi vist ikke mere at tale om.
Det er et perspektiv jeg ikke har hørt før! Interessant. Umiddelbart synes jeg at mænd og kvinder skal kunne mødes når de bader, men lige i sådan et tilfælde kan jeg måske godt forstå det.
Jeg tror også artiklen lidt læner sig op ad folk som Jacob Søgaard Clausen fra Danmarksdemokraterne, hvor det hurtigt kommer til at handle om - formoder jeg - religion og principper. Det er bare, som ofte, ikke hele billedet (og det er selvfølgelig min egen tolkning også).
For dem jeg møder i mit arbejde, handler det slet ikke om holdninger. Som i dette tilfælde, hvor det måske handler om, at der er en forening for voldsramte, de kan reelt være i rummet, hvis det modsatte køn er der.
Desværre hører man sjældent fra mennesket med traumet… for de står ikke og stiller op til interview.
Så nogle af de løsninger, der kan se lidt mærkelige ud udefra, er i praksis det, der gør, at de der står mest udenfor overhovedet kan være med.
For disse mennesker kan det være så grænseoverskridende, bare at det modsatte køn er til stede, at de helt undgår deltagelse.
Det lyder godt nok som en svær tilværelse. De kan jo nærmest ikke gå uden for en dør.
Ja, det er det faktisk også.
Alt for mange lever i perioder ret isoleret. Netop derfor arbejdes der bl.a. med gradvis eksponering og tryghed, så deres verden kan blive større over tid. F.eks. igennem svømning.
